Kommissarius ved Statens Ekspropriationer på Øerne følger den internationale ISO27k standard.
I den forbindelse er der udarbejdet en sikkerhedsguideline for, hvordan kommissariatets medarbejdere skal håndtere person- og virksomhedsfølsomme data.
Kommissariatet stiller krav til alle samarbejdspartnere om, at overholde den til enhver tid gældende databeskyttelseslovgivning.
I kommissariatet er vi meget opmærksomme på behovet for at beskytte og forsvarligt behandle alle persondata, som vi modtager eller selv indhenter. Det er kommissariatets målsætning at beskytte dine personlige oplysninger.

Hvad er personlige oplysninger?

Personoplysninger dækker over to typer af oplysninger, almindelige og følsomme oplysninger. Fælles for dem begge er, at det er oplysninger, der kan bruges til at identificere en person, f.eks. for- og efternavn, privatadresse eller anden fysisk adresse, e-mailadresse, telefonnummer eller andre kontaktoplysninger, uanset om de vedrører vedkommendes private bopæl eller arbejdsplads. Brug af kommissariatets hjemmeside foregår som udgangspunkt uden at du behøver fortælle os hvem du er, eller i øvrigt afgive personoplysninger om dig selv.
Generelt skal du dog være opmærksom på, at du som internetbruger efterlader dig elektroniske spor, og at det kan give andre mulighed for at følge din færden på nettet.

Hvornår må kommissariatet behandle dine personoplysninger?

Som dataansvarlig behandler kommissariatet almindelige personoplysninger med hjemmel i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, hvorefter behandling er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse eller som henfører under offentlig myndighedsudøvelse.
I forhold til behandling af de følsomme oplysninger har kommissariatet hjemmel hertil i forordningens art. 9, stk. 2, litra f, hvorefter behandling er nødvendig, for at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller når domstole handler i deres egenskab af domstol.
Som registreret har du ret til at få oplysninger om, hvilke personoplysninger kommissariatet ligger inde med vedrørende dig, ret til at få berigtiget eventuelle forkerte personoplysninger, ret til at få slettet personoplysninger, ret til begrænset behandling af personoplysninger og ret til at modtage de personoplysninger, som du har givet til kommissariatet og at transmittere disse oplysninger til en anden dataansvarlig.

Hvordan indsamler Kommissarius ved Statens Ekspropriationer på Øerne personoplysninger?

I det omfang kommissariatet selv indsamler personoplysninger sker det i forbindelse med behandling af vedkommendes ekspropriationssag. Langt størstedelen af de personoplysninger, som kommissariatet behandler modtages direkte fra offentlige anlægsmyndigheder, som f.eks. Banedanmark, Vejdirektoratet, Metroselskabet, Hovedstadens Letbane, Energinet.dk mv. med henblik på forberedelse og udførelse af besigtigelses- og/eller ekspropriationsforretninger.
For så vidt angår databeskyttelsesforordningens art. 13 og 14 om oplysningspligt findes oplysningerne.

Hvem videregiver Kommissarius ved Statens Ekspropriationer på Øerne personoplysninger til?

Kommissariatet videregiver kun personoplysninger til relevante personer og myndigheder i forbindelse med kommissariatets administration af lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom og i den udstrækning anden lovgivning kræver det. Vi videregiver aldrig personoplysninger til udeforstående tredjeparter, medmindre der er søgt aktindsigt i henhold til reglerne herom i forvaltningsloven og offentlighedsloven. I disse tilfælde følges kommissariatets interne procedure for videregivelse af personoplysninger, som ikke kan undtages fra aktindsigt.

Opbevaring og sletning

Kommissariatet er underlagt reglerne i forvaltningslovens og offentlighedslovens § 15 om journalisering og arkivlovens § 13. Det betyder, at dokumenter, der er modtaget eller afsendt fra kommissariatet skal journaliseres, i det omfang dokumentet har betydning for en sag eller sagsbehandlingen i øvrigt. Alle dokumenter bliver journaliseret i kommissariatets ESDH-system under den sag, hvor dokumenterne hører til. Kommissariatet afleverer på anmodning fra Rigsarkivet et ”øjebliksbillede” af vores journaliseringssystem til Rigsarkivet. Perioden hvori vi opbevarer personoplysninger kan således ikke defineres præcist.
Da kommissariatets opgave er administration af lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom, som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som kommissariatet har fået pålagt, og som er nødvendig for udførelse af en opgave i samfundets interesse betyder art. 17, stk. 3, litra b, at den registrerede ikke har ret til at få personoplysninger om sig selv slettet og kommissariatet har ikke pligt til at slette personoplysninger i henhold til art. 17, stk. 1 og 2.
For så vidt angår ansøgninger journaliseres disse i kommissariatets ESDH-system, men opbevares derudover kun så længe ansættelsesrunden pågå, hvorefter mailen med ansøgning, CV mv. slettes fra postkassen. Samme procedure anvendes ved uopfordrede ansøgninger.

Klage

Du har ret til at indgive en klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med den måde, vi behandler dine personoplysninger på. Du finder datatilsynets kontaktoplysninger på www.datatilsynet.dk. Her kan du kan også læse mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning om de registreredes rettigheder.

Cookies

Kommissarius ved Statens Ekspropriationer på Øernes hjemmeside bruger ikke cookies til indsamling af oplysninger.
Hvis du vil vide mere om tjenesten WordPress, som kommissariatets hjemmeside er bygget op igennem, kan du læse mere her:  https://da.wordpress.org/about/privacy/

Såfremt du har spørgsmål til databeskyttelsesforhold er du også velkommen til at kontakte kommissariatet eller kontakte databeskyttelsesrådgiver for Transportministeriet Søren Kristensen, tlf. 41712700, e-mail dpo@tbst.dk. Alternativt kan du kontakte kommissariatets databeskyttelsesrepræsentant, Kristian Pless, tlf. 33928717, e-mail: kpl@komoe.dk